Info om mig

Hej, jeg hedder Christina Marott Pedersen.

I april 2005 blev jeg efter en 2 årig uddannelse fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi hos hund og kat i regi af Den Danske Dyrlægeforening og Veterinærsygeplejerskernes Landsklub. I maj 2010 er jeg blevet regodkendt i en periode for 5 år. Dette indebærer at jeg er uddannet til at kunne :

 

  • Rådgive i valg og køb af hvalp/killing
  • Træning, pleje og opdragelse af hvalpen/killingen
  • Lydighedstræning af voksne hunde
  • Klikkertræning
  • Rådgivning i problemløsninger/adfærdsproblemer

 ja alt hvad omhandler vores hunde og katte´s adfærd i dagligdagen.

Jeg har i 2012 bestået Canis klikkerTrænerkursus!

Jeg har arbejdet som veterinærsygeplejerske siden 1993, og derved en del erfaring inden for både hundenes og kattenes  fysiske og psykiske sygdomme. På dyreklinikken afholder jeg hvalpeaftener og har socialisering/lydighedshold for hvalpe. Desuden har jeg adfærdskonsultationer ved problemadfærd hos både hunde og katte.
Der ud over holder jeg fordrag omkring adfærd og indlæring både for katteejere og hundeejere. Min største fordrags-oplevelse omhandlede mental stimulering hos hunde, der ikke må motionere efter større kirugiske indgreb, hvilket blev afholdt for landets veterinærsygeplejersker.
Jeg har været på rigtig mange kurser og til foredrag med en del topnavne inden for adfærd hos hund og kat - her kan nævnes Karen Heath, Roger Abrantes, Peter Neville, Robin Walker og John fischer

Jeg var en uge i Luxenbourg i foråret 2008 på kursus i fysioterapi og genoptræning af hunde og katte med led og knogleproblemer. Hvilket jeg har haft stor succes med hos vores operationspatienter på dyreklinikken. I September 2009 tog jeg til Wien til et opfølgnings kursus af det jeg var til i Luxenbourg. Her handlede det meget omkring træning og konkurrence i forskellige dicipliner og hvilke forskellige skader dette kan medfører for de forskellige racer.

I min fritid træner jeg på konkurrenceplan med min rottweiler både indefor politihundeprogrammet, men også IPO/BHP og har flere gange været instruktør for forkåringshundene i politihundeforeningen. Træning med brugshunde startede i 1995 i IPO-programmet og siden hen blev det PH. Dette medfører at jeg har en bred viden og erfaring indenfor de forskellige brugshundeprogrammer. Min holdning til disse 2 programmer er at de er vidt forskellig og tåler ingen sammenligning, kun at samme redskab er en hund- fuldstændig som håndbold og fodbold hvor redskabet er en bold! Med disse ord mener jeg at det ene program ikke er mindre svært end det andetMen det kræver en stærk og samarbejdsvillig hund hvis man vil til tops om der trænes i IPO/BHP eller PH.

Rottweileren kom i sin tid ind mit liv pga min ex. ønskede sig en stor og rå hund....Han fik en stor hund, men bestemt ikke en rå hund. Jeg har nu min 4. rottweiler i rækken, og er blevet moppet en del over at jeg ikke er blevet klogere mht mit vinderinstinkt og derved finde en anden race, som er nemmere at træne med. Men jeg elsker den styrke, intelligens og ærbødighed som rottweileren har overfor sin  ejermand/kvinde hvis man forstår at forstå dem!!! De kan have hel deres egen mening om tingene og tangere nogen gange lidt for menneskeligt - derfor mener jeg at denne race ikke en hver mands eje.

 

Klik her for at få dit eget GoMINIsite