Adfærd hos hund og kat » Adfærd hos kat

Med denne side omkring adfærd hos katte, håber jeg at kan give et bedre indblik i kattens behov, og derved hjælpe til at forstå dette fantastiske selvstændige dyrs adfærd.   Jeg vil fortælle lidt om de problemstillinger der kan komme, hvor katten egentlig udøver en naturlig adfærd, men som dog er uønsket i vores dagligdag. I de fleste tilfælde hænger det sammen med, at vi som katteejere ikke kender kattens faktiske forhold i naturen, før vi anskaffer os en kat.

Katten er blevet et meget populært kæledyr og antallet af dem er stigende. De er ikke så krævende som hunden med hensyn til luftning, man er ikke afhængig af dem på samme måde når man skal væk hjemmefra - og så er de renlige.
De bliver sat ind i en lille lejlighed, hvor miljøet for deres udføjelser er minimale, og sammen med andre katte, hvor pladsen er begrænset for et territorium. Det gør at der kommer nogle adfærdsproblemer, hvor det tætte bånd mellem ejeren og katten bliver spændt. For mange får det en kedelig afslutning, ved enten at katten får et nyt hjem eller i værste tilfælde bliver aflivet. Derfor gælder det at gøre sit hjem så kattevenligt som overhovedet muligt med muligheder for at kunne give sin kat samme udfordringer som ude i naturen.

Klik her for at få dit eget GoMINIsite